Sølvtrans kontraherer ny fisketransporter
Det norske rederi Sølvtrans, der er specialiseret i transport af levende fisk, har kontraheret et søsterskib til det fisketransportskib, som rederiet om få måneder får leveret fra det spanske værft Astilleros Zamakona.
Skibene er af typen NVC 386, et design udviklet i et tæt samarbejde mellem Rolls-Royce og Sølvtrans til transport af levende fisk fra fiskefarme til forarbejdningsindustrier.
De 76 meter lange og 16 meter brede skibe er udstyret med en tank på 3.000 m3, stor nok til at rumme op til 450 ton levende fisk. Hovedmotorerne er af typen Rolls-Royce Bergen C25:336P, der hver udvikler 1.440 kW.
Det første skib I serien leveres senere i år, mens det skib der netop er blevet bestilt vil blive leveret næste år. Ordren indeholder samtidig en option på yderligere 2 skibe af samme type, der i givet faldt vil kunne leveres i 2014 og 2015.
Kilde. Astilleros Zamakona
