Søfarten får ny minister
KORT NYT: Den nye SF-formand Annette Vilhelmsen bliver tirsdag ny minister for Det Blå Danmark, når hun overtager posten som vækst- og erhvervsminister efter partikollegaen Ole Sohn.
Den officielle udnævnelse finder sted klokken 11, hvor statsminister Helle Thorning-Schmidt går til dronningen for at fremstille den nye minister. Med hos dronningen er også den tidligere SF-formand Holger K. Nielsen, der afløser Thor Möger Pedersen som skatteminister.
Ole Sohn valgte i sidste uge at trække sig fra posten som vækst- og erhvervsminister, men fortsætter i Folketinget indtil næste valg, hvor han vil trække sig helt ud af politik.