Slut med at blive dømt til ”vand og brød”
Amerikanske marinesoldater risikerer fra årsskiftet ikke længere at blive dømt til ”vand og brød” for mindre overtrædelser at reglementet om bord på amerikanske krigsskibe. Ændringen kommer 156 år efter at piskning blev afskaffet.
Indtil nu har det været muligt for skibschefer om bord på amerikanske krigsskibe at dømme marinesoldater til ”vand og brød” i op til tre dage, for mindre brud på reglementet om bord.
Oprindelig kunne straffen være på helt op til 30 dage, og den blev betragtet som en human straf i forhold til piskning, der foregik bundet til masten. I 1909 blev grænsen for straffe på ”vand og brød” nedsat til en uge, og senere til tre dage. Men fra årsskiftet er straffen nu helt afskaffet.
Selv om straffen ikke længere var udbredt, blev ”vand og brød” anvendt som straf om bord på det amerikanske krigsskib USS Shilog så sent som i 2016.
Redaktionen