Skipperskole får kommunikationsudstyr
Skagen Skipperskole har fået en komplet Sailor 6000 GMDSS A3 station foræret af Thrane & Thrane og Polaris Electronics. Med denne donation kan skolen undervise sine elever med det nyeste udstyr indenfor branchen.
"Sailor har altid støttet skolen, så den har kunnet præsentere det sidste nye indenfor kommunikation for sine elever, og samtidig giver samarbejdet med skolen og dens elever nyttige brugererfaringer, der er med til at sikre sailor produkternes høje kvalitet og brugervenlighed", siger Peter Andersen, Manager business development hos Thrane & Thrane.
GMDSS A3 stationen består af forskelligt kommunikationsudstyr, internationalt bestemt til brug for at øge sikkerheden til søs og gøre det lettere at hjælpe nødstedte på havet.
Skagen Skipperskole uddanner fiskeskippere til fiskerierhvervet samt kyst- og sætteskippere og styrmænd til handelsflåden.
På det danske marked er Polaris Elektronics distributør af Sailor.
Kilde: Polaris Elektronics