Skibsanker mistænkt for internet blackout
Øriget Tonga i Den sydlige Stillehav er blevet afskåret fra internettet i denne uge efter at et undersøisk kabel, der forbinder østaten med resten af verden, blev revet over to gange sidste søndag. Dermed er kommunikationen internt samt eksternt i det lille land totalt kaos.
”Hovedforbindelsen til omverdenen var gennem kablet. Vi har ikke rigtig konstateret årsagen, men sandsynligvis var det et fartøj, der har slæbt ankeret og revet kablet over eller noget lignende,”siger Paula Piveni Piukala, direktør for ejeren Tonga Cable Ltd.
Bruddet, som kan have været forårsaget af et skibsanker, afbrød også oversøiske telefonsamtaler og hæmmer pengeoverførsler, flyselskabsreservationer, hotel bookinger universitetsoptagelser samt Facebook-forbindelser til familie og venner.
Problemet illustrerer sårbarheden ved undersøiske fiberoptiske kabler, som med en databærende kapacitet omkring 200 gange en satellitforbindelse er blevet rygraden i global kommunikation. Afbrudte kabler efterlod Somalia uden internet i ugevis i 2017 og afskar dele af Egypten og Indien i 2008.
Tongas kabel, der forbinder landet med trans-Pacific internet-forbindelser i Suva i Fiji, blev revet over to steder inden for omkring 10 kilometer, cirka 5,5 sømil ud for Tongas kyst om aftenen sidste søndag.
Et reparationsskib er på vej fra Samoa og vil kunne reparere kablet i løbet af en uge eller to, hvis vejret tillade det.
Redaktionen