Siemens reducerer havmølleomkostninger
I stedet for en meget dyr transformerplatform vil Siemens bygge en til to mindre transformere på havvindmøllernes fundament. Det kan reducere omkostningerne til transformerplatforme med 30-40 procent og er dermed endnu et led i arbejdet med at reducere omkostningerne forbundet med offshore vindenergi. Det nye design er beregnet til havmølleparker tæt på kysten.
”Vi har simplificeret og forenklet funktionerne på transformer-unitten til et minimum og dermed kunnet reducere størrelsen med en tredjedel. Samtidig udnytter vi de eksisterende redningsfaciliteter på vindmøller og kan samlet set derfor opnå den markante reduktion”, siger Tim Dawidowski, adm. direktør for Siemens Transmission Solutions.
Siemens valgte at præsentere det nye design på den netop afsluttede offshore vind-energimesse EWEA Offshore 2015, der i øvrigt blev en succes med over 8.000 besøgende i Bella Center.
Siemens’ nye transformer-units er på 250 MW og vejer 650 ton. I Horns Rev 3 på 400 MW ville der derfor eksempelvis skulle bruges to transformerunits på hvert møllefundament.
Kilde: ing.dk