Samsøfærgen sat ud af spillet
Samsøfærgen, der sejler mellem Ballen og Kalundborg, ramte mandag morgen færgelejet i Kalundborg da den ankom lidt over halvni. Færgen ramte så uheldigt at den fik en meterlang flænge i skroget - heldigvis over vandlinjen.
Flængen betyder, at Samsølinjen har indstillet samtlige sejladser resten af dagen og tirsdag. Første sejlads ventes at blive med afgang fra Ballen onsdag kl 16.
”Søfartsstyrelsen er orienteret om uheldet og der er bestilt reparation og en koordinerende maskinchef er på vej til Kalundborg”, siger Jesper Maack, kommunikationschef hos Molslinjen til TV-Kalundborg.
Myndighederne skal nu undersøge hvorfor færgen ramte færgelejet.
Redaktionen