Sådan vil man bjærge fregatten
Norges forsvar står overfor en krævende operation de næste uger. Fregatten Helge Ingstad ligger ved Stureterminalen, på 20 meters dybde. Frem til bjærgningsaktionen starter, er den største udfordring at hindre at skibet glider af grunden og synker endnu dybere. Flere wirer er alleredesprunget.
”Det er en kompleks og udfordrende fase vi bevæger os ind i. Det er en risikabel operation,” siger Thomas Wedervang, flagkommandør og chef for maritime kapaciteter i Forsvarsmateriell. Hidtil har Forsvaret sagt meget lidt om, hvordan bjærgningen skal foregå. Søndag eftermiddag brød de tavsheden på en pressekonference. Til stede var ledere fra Sjøforsvaret, Forsvarsmateriell og Kystverket. Arbeidet med at hæve Helge Ingstad er planlagt til at starte først i denne uge.
Det er det Luxemburg-flagede kranfartøj Gulliver og søsterskibet Rambiz, som skal hæve Helge Ingstad den kommende uge. Gulliver ankom til Hanøytangen søndag. På tirsdag forventes Rambiz at komme. Efter at hævingen vil fregatten blive overført til et semisubmersible fartøj og fragtet videre til basen Haakonsvern.
Ifølge Arild Øydegård, kommandørkaptajn og projektleder for Forsvarsmateriell, vil det tage flere dage at få fregatten op.
De to kranfartøjer skal lægge sig på ydersiden af Helge Ingstad. To mindre pramme skal fortøjes i skadeområdet. Disse skal fungere som arbejdsplatform for at forberede løfte- og riggeudstyr.
Til sammen kan de to kranfartøjer løfte 7.300 tons. Den havarerede fregat vejer omkring 5.000 tons, men er i tillige fyldt med vand, som gør den en del tungere. Helge Ingstad skal tømmes for brændstof i udsatte områder og gradvist og kontrolleret hæves. Herefter skal den tømmes for ammunition og andet sensitivt materiel inden den fragtes i havn.
”Det vil gå meget langsomt og roligt for sig. Det er vigtigt at få vandet ud af fregatten undervejs for undgå for meget vægt i fartøjet.
Vi har gennemført en risikoanalyse, som viser at det er tryggere at have våbenammunitionen om bord i skibet, end at fjerne den på forhånd”, siger Arild Øydegard.
Redaktionen