Rusland opretter arktisk kommando i år
Rusland vil have en arktisk militær strategisk kommando parat ved udgangen af 2014 for at beskytte sine råvareinteresser. Det rapporterer den nyhedstjeneste Ria Novosti , der citerer kilder i den russiske generalstab .
Den militære organisation, der får navnet ’Den Forenede Nordlige Flådes Strategiske Kommando’, får ansvaret for at forsvare de russiske arktiske interesser, når det kommer til olie, gas , marine og fiskeri samt at bevogte landets grænser mod andre stater, der markerer tilstedeværelse i Arktis. Dette gælder især i USA , Canada, Norge og Danmark.
Præsident Putin har i december 2013 givet ordrer til en øget militær tilstedeværelse i Arktis og til at udvide den militære infrastruktur i området.
Rusland har allerede oprettet luftbårne enheder i Arktis og udvikler radarer til at advare om bevægelserne i de arktiske områder. Landet vil også åbne lufthavne og havne i Sibirien og på Franz Josefs Land , og aktivere syv lufthavne i polarcirklen , der har været taget ud af drift siden 1993.
Rusland gør krav på flere områder i Arktis , der forventes at indeholde store råvarerigdomme. Når et varmere klima , gør disse arktiske områder lettere at udnytte har Rusland til hensigt at opretholde deres krav , selv
over for FN.
Kilde: Ria Novosti.