Rejsegilde på Museet For Søfart
Torsdag morgen ankommer sværgodsskibet BBC Colorado til Helsingør med de store kinesisk producerede stålbroer, der skal danne indgangen til museet og den store kørebro til Kronborg. Om eftermiddagen er der rejsegilde
Sværgodsskibet er med en længde på 138 meter og en bredde på 21 meter, det største skib der nogensinde har anløbet Helsingør Havn.
Efter ankomsten vil brosektionerne, der i et zigzag-mønster vil føre besøgende fra Kulturværftet og ned til M/S Museet for Søfart, blive lodset over på en pram som sejler byggematerialerne over til Nordre Mole.
Brosektionerne
måler hver 33 x 8 meter og vejer op mod 105 ton, Ved Nordre Mole tager en kran sig af brosektionerne og sætter dem på hydrauliske blokvogne, som kører dem hen til dokken, hvor M/S Museet for Søfart er ved at blive opført.
På byggepladsen venter tre enorme kraner, som vil sænke brosektionerne ned i dokken.
Montagen af brosektionerne vil blive påbegyndt den 3. september.
Søfartsmuseet vil stå klar til næste sommer
Kilde: Helsingør Dagblad