Rederiet Great Ocean tæt på konkurs
KORT NYT: Det Hong Kong baserede containerrederi Great Ocean, der blev oprettet i foråret 2008 og driver en containerrute fra Fjernøsten til Europa, er nu tæt på en konkurs. Det skriver Lloyds List.
"Der var selvfølgelig ingen i vores branche, der havde forudset så dramatiske fald i indtjeningen", siger rederiets nyligt afgåede direktør, Chris Bauermeister, til avisen.
Rederiet valgte stort set det mest uheldige tidspunkt til at gå ind på markedet, netop som containerraterne begyndte at falde efter at have ligget på et rekordhøjt niveau.
Kilde: nordnet.se
