Redere ønsker piratplan for Aden-bugten
På et møde i mandags i Rederiforeningens piratkomité, hvor de rederier, der sejler i pirathærgede områder, har plads, udtrykte medlemmerne samstemmigt, at problemerne ikke er overstået ud for Somalia, selv om der er blevet længere mellem angrebene.
”Rederierne føler sig på ingen måde trygge i Adenbugten. De tager fortsat alle tænkelige forholdsregler for at sikre skibene mod angreb, men er i sidste ende afhængige af den internationale tilstedeværelse. Derfor er det helt afgørende, at vi forlænger den nuværende strategi”, siger næstformand i Danmarks Rederiforening Jan Fritz Hansen.
Det blev desuden understreget, at det er afgørende at fastholde det stramme greb om piraterne, også efter at den nuværende piratstrategi for Østafrika, der blandt andet betyder, at tilstedeværelse af flådestyrker udløber ved udgangen af 2014.
Samtidig er der blandt de danske rederier et klart ønske om, at man fra danskside går forrest med en holistisk piratstrategi ud for Vestafrika, lige som man med succes har gjort det ud for Østafrika.
Strategien kan ifølge Jan Fritz Hansen inkludere tilstedeværelsen af internationale flådestyrker men også for eksempel kapacitetsopbygning på land.
Kilde: Danmarks Rederiforening