Rater for havmølleskibe falder voldsomt
Stor overkapacitet får raterne for specialskibe til installation af havmøller til at rasle ned. Det rammer blandt andet rederiet A2Sea, der ejes af DONG Energy og Siemens i fællesskab. A2Sea har dog fuld beskæftigelse for sine fem installationsfartøjer til 2017-2018.
”Raterne er faldet kraftigt, fordi vi har en stor overkapacitet. Der er for mange skibe i dag.Jeg vurderer, at de er faldet 30-40 pct., og de kommer ikke op igen, når markedet kommer i gang igen”, siger adminstrerende direktør i A2Sea, Jens Frederik Hansen til Børsen.
Jens Frederik Hansen venter dog, at markedet vender igen i 2017 eller 2018, men særligt 2015 ser meget anstrengende ud og der venter også store udfordringer i 2016, inden omkostningerne er skåret ned. A2 Sea kan bruge deres skibe både til service og installation af havmøller. De er derfor beskæftiget stort set på fuld tid.
A2Sea fik i marts 2014 leveret sit seneste og største installationsskib Sea Challenger, der er en videreudvikling af Sea Installer, med større krankapacitet. Rederiet har desuden tre lidt mindre installationsskibe same ejer og opererer tillige fem mindre mandskabs- og forsynings fartøjer, der bruges til serviceopgaver i havmølleparker.
Kilde: Børsen