Rapport om Mirabelles grundstødning
Søfartsstyrelsens Opklaringsenhed har udarbejdet en rapport om fragtskibet Mirabelles grundstødning kort efter afsejling fra Svendborg. Grundstødningen skete i mørke i klart og stille vejr.
Det lykkedes Mirabelle at komme fri ved egen kraft ved stigende vande, ca. 1½ døgn efter grundstødningen. Herefter returnerede skibet til Svendborg hvor det kunne konstateres, at der ikke var sket skader på skibet.
Rapporten kan læses HER
Hvad der ikke fremgår af rapporten, fordi det ikke falder ind under Opklaringsenhedens opgaver, er, at Mirabelle få uger efter gik på grund i norsk farvand og slog hul i skroget. Denne gang erkendte en styrmand, at han var faldet i søvn ved roret.
Kilde: Søfartsstyrelsen