Piraterfaringer fra Somalia skal bruges
20 forsvarsattacheer mødtes mandag i Danmarks Rederiforening for at udveksle erfaringerne ved samarbejdet mellem skibsfarten og militære flåder fra en række lande verden på tværs af institutioner som NATO, FN og EU ompirateribekæmpelse ved Somalia kan bruges andre steder.
”Samarbejdet mellem handelsflåder og de internationale flådestyrker, om at løse problemerne med pirater ud for Somalia, har været enestående. På tværs af diplomatiske konstellationer som EU, NATO og FN har alle involverede parter vist vejen til et godt og konstruktivt samarbejde. Den effektive tilgang til at løse et konkret problem kan skabe muligheder i et andet plaget område, nemlig på vestsiden af Afrika”, siger Jan Fritz Hansen, vicedirektør i Danmarks Rederiforeningen efter dagens seminar.
De gode erfaringer og samarbejdet kan bruges i andre problemområder, som eksempelvis ved Vestafrika eller i arktiske områder. Det var konklusionen efter et seminar i dag i Danmarks Rederiforening, hvor 20 forsvarsattacheer fra både NATO- og ikke-NATO-lande mødtes med repræsentanter for danske rederier for at drøfte, hvordan man kan bruge de gode erfaringer fra Somalia i de arktiske områder og samarbejde om at løse udfordringer med beredskab og sikkerhed der.
”Efter mødet i dag håber vi, at forsvarsattacheerne går tilbage til deres politiske systemer og viderebringer den gode historie, om hvordan vi kan løse svære udfordringer gennem samarbejde. Det er en af de positive læringer, vi har med os fra farvandet ud for Afrikas Horn, hvor vi gennem en fælles indsats de seneste år har formået at få lidt mere kontrol over det kaos med kapringer og gidselstagninger, der hærgede området for få år siden”, siger Jan Fritz Hansen.
Kilde: Danmarks Rederiforening