Pirater i habitter?

Da jeg har fulgt problematikken omkring piratproblemet i Det Indiske Ocean, siden det blev aktuelt for dansk søfart med kapringen af DANICA WHITE i juni 2007, har jeg ofte stillet mig selv dette spørgsmål – hvem er de egentlige pirater?

De udøvende pirater ved vi jo alle, hvem er. Det er de ”menige soldater”, de mennesker der laver det beskidte arbejde for de pengestærke bagmænd, som sidder i baggrunden og dirigere operationerne på søen. Disse ”menige pirater” er også dem, det internationale samfund bruger mange millioner på at fange og forsøger at få retsforfulgt. Denne operation har desværre ikke været den store succes hidtil. Problemet er ikke at fange dem, det gøres i stor stil. Problemet er at få dem retsforfulgt for deres forbrydelse.

Det kniber det i høj grad med, for Danmarks vedkommende blev seks ud af syv tilfangetagne pirater enten sejlet ind til den somaliske kyst, eller fik lov at sejle videre, ganske vist uden deres våben, men dog frigivet. Og, selv om det er lykkedes at få fængslet en del af disse tilfangetagne pirater, og måske ad åre, få dem retsforfulgt, stopper det ikke pirateriet. Man kan fylde alverdens fængsler med dem, uden det hjælper noget, så længe bagmændene går fri!

Til oktober skal et af landets nyeste krigsskibe, fregatten IVER HUITFELDT, indsættes i NATOs operation mod piraterne. Netop i disse dage indsættes et dansk overvågningsfly, med en stab på 20 mand på Seychellerne for at overvåge farvandet ud for Somalia. Så Danmark bidrager virkeligt med en stor indsats mod piraterne på søen. En indsats der i høj grad værdsættes af de danske handelsskibe, der besejler området. Udenrigsministeren roser den danske indsats, og er godt tilfreds med resultaterne der kan fremvises. Han henholder sig til det massive fald i antallet af kapringer, som det bedste bevis på at indsatsen har en effekt.

Det er for så vidt også korrekt. Ganske vist har vi ikke hørt Udenrigsministeren rose, eller udtale sig, om den store indsats søfolkene ombord i de danske handelsskibe yder, i deres daglige arbejde i piratfarvandene. Søfolkene, som hver dag de befinder sig i de hærgede farvande, må leve i et både fysisk og psykisk hårdt arbejdsmiljø og gøre en stor indsats for at undgå at blive angrebet og kapret af piraterne. Eller udtalelser om de stakkels søfolk, der er uheldige at blive taget som gidsler, hvor Danmark i øjeblikket har seks søfolk fra skibet LEOPARD, som nu har været gidsler i mere end 19 måneder!

Men det er selvfølgelig også kun søfolk! Det er jo deres arbejde. At de helt sikkert også kunne fortjene at man tog sig lidt af den side af sagen, kan man vel ikke forlange at en Udenrigsminister, eller andre prominente person, skal beskæftige sig med!

Ej heller hører man noget om, hvad man har til hensigt at gøre for at komme bagmændene til livs?

For et er givet – hvis bagmændene forsat får mulighed for at operer, uden der gøres noget virkeligt effektivt for at stoppe dem, er den indsats der sker med at fange piraterne til søs formålsløs. Det er helt sikkert ikke nogen nem opgave at komme ind på livet af disse usympatiske forbrydere. Man har nu haft mere end 5 år til at finde en effektiv løsning, men det er tilsyneladende ikke lykkedes.

Kan den fejlslået indsats, eller måske nærmere manglende indsats, for at fange disse bagmænd, (som efter min mening er de virkelige pirater, dem som investerer penge i selve pirataktionerne, og som, hvis operationen lykkes, kan se deres investering mangfoldiggøres) skyldes at disse – pirater i habitter – skjuler sig bag indflydelsesrige og prominente personer som helt givet, også får deres del af byttet?

Eller skal man vende blikket i en hel anden retning, og se på den piratindustri der på ganske få år er blomstret op til en ganske givtig forretning, der årligt omsætter for mange milliarder kroner?

Her har store multinationale selskaber inden for olie, forsikring, et ganske stort udbytte af pirateriet, uden de skal røre en finger for denne fortjeneste, mon disse store og indflydelsesrige selskaber er helt vilde for at få stoppet pirateriet?

Eller de mange sikkerhedsfirmaer, der leverer beskyttelse i form af vagtmandskab til skibene, foretager forhandlinger i gidselsituationer, og ikke mindst rådgiver politikere, rederier i gidselsager, og dermed i flere tilfælde optræder med to kasketter på, i samme sag. Mon de er interesseret i se deres forretning gå i stå, hvis pirateriet stoppes?

Ligeledes de mange firmaer, der leverer fysisk udstyr til beskyttelse af skibene, har vel heller ikke den store vilje til at medvirke til at stoppe pirateriet. Desværre er de fleste af disse omtalte selskaber en tvingende nødvendighed for at skibsfarten kan sikre sine skibe og mandskaber mod piraterne. Men samtidig er piraterne også en nødvendighed, for at disse selskaber forsat kan få, et ikke ubetydeligt, udkomme af deres virksomhed.

Det er måske i virkeligheden her man skal se det dilemma, som vanskeliggør en virkelig effektiv indsats for at stoppe pirateriet? Der er for mange penge involveret i pirateriet, og for mange indflydelsesrige instandser der skal dele dette udbytte, som gør politikerne inaktive og valne i deres beslutninger?

Imens har, og får, mange hundrede søfolk og deres familier, deres liv ødelagt i denne usmagelige og beskidte menneskehandel, som det internationale samfunds politikere vender det blinde øje til.

Jo sandeligt, pirateriet har mange grimme ansigter, og en stor del af dem er med slips og habit!

Med venlig hilsen Poul Erik Larsen, forhenværende navigatør