Øvelse i atomulykke i dansk farvand
Den 11. november 2015 bliver Danmark ramt af en planlagt katastrofe, når et atomdrevet russisk skib i teorien kolliderer med et dansk fragtskib i Kattegat. Kollisionen starter en kæde af begivenheder, hvor hele forsvarets krisestyringssystem bliver testet under øvelsen KRISØV 2015.
Hele katastrofeberedskabet vil stå over for store og komplekse opgaver, når funktioner som blandt andet beredskab og civilbeskyttelse, sundhed, fødevarer, transport, energi, efterretnings- og sikkerhedstjeneste, udenrigstjeneste mv. kommer under pres.
Den tænkte katastrofe får et omfang, hvor alle niveauer af krisestyringssystemet i Danmark aktiveres, fra regeringens krisestyringsorganisation og ud til de ramte områder. Da øvelsen har en særlig maritim tyngde, vil Joint Rescue Coordination Centre, JRCC, i Aarhus få en central rolle.
Under øvelsen spilles JRCC fra Frederikshavn.
Kilde: Forsvaret