Østersø-lande uenige om skibsudslip
Torsdagens Helcom-ministermøde i København om renere havmiljø i Østersøen brød delvist sammen, da Rusland vil udskyde nye miljøkrav til skibe. Der blev forhandlet flere timer end oprindeligt planlagt, uden at man bleb enige om en tidsramme for skærpede krav til skibes udslip af kvælstof-ilter.
Rusland ville udskyde skrappere krav til skibenes NOx-udledning helt til 2021. Udledningen er med til at forringe vandkvaliteten i Østersøen, der er et af verdens mest forurenede have.
Danmark og de øvrige syv EU-lande under Helcom-Kommissionen vil ansøge FN's søfartsorganisation, IMO, om at få Østersøen anerkendt som Neca-område fra 2016. Det er områder, hvor skibe skal reducere miljø- og sundhedsskadelige kvælstofoxider fra brændstoffer.
Rusland vil udskyde fristen til 2021 og afviste alle forslag om at efterleve den beslutning, der blev truffet på seneste Helcom-ministermøde i 2010 i Moskva. Det bliver nu afgørende, hvad der IMO beslutter på næste møde i foråret.
Der blev dog opnået enighed om at begrænse udledning af kvælstof og fosfor fra landbrugene omkring Østersøen samt vedtaget en plan om at bekæmpelse af invasive arter i Østersøen.
Danmark er lige nu formand for Helcom, eller Helsinki-konventionen, der har til formål at beskytte havmiljøet i Østersøen. De otte EU-stater med kystlinje til Østersøen, Rusland samt EU er medlemmer. Kilde: TV2/Nord
