Offshore serviceskib navngives i Esbjerg
Norske Fred. Olsen Windcarriers har taget levering af den første i en række på fire offshore servicefartøjer bygget til selskabet af Båtservice Mandal. Navngivningen af det nye servicefartøj finder sted i Esbjerg torsdag.
Den 21 meter lange katamaran er konstrueret til at transportere serviceteknikere ud til offshore vindmøller og andre offshore installationer.
Katamaranskroget er valgt for at sikre den bedst mulige stabilitet ved overførsel af personer til offshoreinstallationerne, og for at sikre rolig sejlads fra og til installationerne.
Skibet er udstyret med et fragtdæk, hvor det er muligt at anbringe reservedele, værktøj og andet udstyr der skal anvendes på stedet.
Skibet er klassificeret af DNV til Windfarm Service 1.
Kilde: Fred. Olsen Windcarriers
SPECIFICATIONS:
Length overall 21 m
Beam 7 m
Max. speed 30 knots
Service speed 25 knots
No. of passengers 12
Payload 10 tons