Nyt forsøg på at nå frem til forskningsskib
Den australske isbryder Aurora Australis opgav søndag et forsøg på at nå frem til det indefrosne ekspeditionsskib Akademik Shokalskiy. Et tre timer langt forsøg bragte kun isbryderen få meter tættere på det indefrosne skib.
De 68 besætningsmedlemmer og ekspeditionsdeltagere om bord på ekspeditionsskibet lider ingen nød, og der er fortsat forsyninger nok om bord til 14 dage.
Lykkes det ikke de tre isbrydere der nu befinder sig i nærheden at befri det indefrosne ekspeditionsskib, kan det blive en mulighed at evakuere de 68 ombordværende ved hjælp af den helikopter der befinder sig om bord på den kinesiske isbryder Xue Long.
Lige nu er vejret i området dog så dårligt, at det ikke er muligt at gå i luften med helikopteren.
Den australske redningstjeneste håber på, at vejret vil slå om og derigenne lette presst på isen omkring det indefrosne skib.
Kilde: Sydney Morning Herald