Nye DFDS-færger sættes ind i februar
De to DFDS-færger Cotes des Dunes og Cotes des Flandres sættes i drift mellem Dover og Calais til februar. Færgerne har været under reparation, da strejkende franske færgearbejdere tidligere på året lavede skader for et større millionbeløb på færgerne.
”Vi har nu lagt os fast på en dato. Vi planlægger at indsætte Cote des Dunes den 6. februar og Cote des Flandres den 20. Vi ser også meget frem til at vise den nye chaufførlounge og de mange andre forbedringer i passagerområdet frem for vores kunder og passagerer”, siger Carsten Jensen, SVP BU Channel hos DFDS.
Skibene bliver de første skibe, der bliver malet i DFDS’ nye, mørkere blå farve og får det nye ensartede brandnavn ”DFDS” på siden.
DFDS har købt færgerne af Eurotunnel.
Kilde: DFDS