Ny storordre til CT Offshore
CT Offshore har indgået en aftale med DOG Energy om udlægning, installation og nedgravning af 43 kabler på Borkum Riffgrund 1 offshore vindmølleparken. Projektet er det første CT offshore udfører i tysk farvand.
Ordren vil blive udført af installationsskibet Sia assisteret af MV Nico og MV Sander2 - alle tre ejet af CT Offshore.
Arbejdet ventes påbegyndt i midten af juni måned og afsluttet inden udgangen af august. Rederiet ventes at operere ud fra havnene Nordenham, Borkum og Eemshaven,
”Denne nye ordre understreger endnu engang at CT Offshore er blevet en vigtig spiller på offshoremarkedet”, siger Frank Hansen, CEO i CT Offshore.
Den 21. januar offentliggjorde CT Offshore, at det har indgået en aftale med Gwynt y Môr Offshore Wind Farm Limited om udlægning, installation og nedgravning af 63 kabler af de i alt 161 inter-array-kabler der indgår i Gwynt y Môr, der er en af Europas største havmølleparker.
Kilde: CT Offshore