Ny finansiering til DBB Jack-Up
DBB Jack-Up Services A/S har fået ny finansiering på 100 millioner euro i form af et fireårigt obligationslån. Obligationerne løber indtil 2019, og indtægterne fra obligationerne skal bruges til at refinansiere eksisterende gæld.
”Vi er meget glade for at se den interesse og støtte fra både eksisterende og nye obligationsinvestorer. Den nye kapitalstruktur afspejler de ændringer, som forretningen har oplevet inden for det seneste år med levering af to nye skibe og kontrakter med verdens to største producenter af havvindmøller”, siger Thorsten Jalk, adm. direktør for DBB Jack-Up Services A/S.
Obligationerne bliver noteret ved børsen i Oslo. Transaktionen er blevet godt modtaget i markedet, hvor over 50 investorer, både institutionelle og private investorer, deltog i obligationsudstedelsen.
Kilde: DBB Jack-Up Services