Ny brand på DSME-værft koster igen liv
En brand, der brød ud på Daewoo Shipbuilding & Marine Engineerings Okpo Shipyard i dag, har kostet en mand i 50’erne livet. Syv andre kom til skade. De er indlagt på det nærtliggende Daewoo Hospital. Den ene er i kritisk tilstand.
Branden startede i en tank på et 85.000 DWT LPG skib, der var under bygning på værftet. Det tog omkring en time for brandmandskabet at slukke ilden. Det er ikke blevet offentliggjort, hvem der ejer af det beskadigede skib.
Det menes, at letantændelig gas er skyld i branden. Ifølge politi og brandfolk befandt der sig omkring 130 mennesker på skibet, da branden brød ud.
Det er den anden brand på Okpo Shipyard i de seneste tre måneder. Den 24. august udbrød der brand på et tankskib under opførelse på værftet. To personer omkom og
yderligere syv kom til skade.
Kilde: The Korea Times