NKT Cables får stor søkabelordre
NKT Cables har fået ordren på levering og installation af eksportkabelsystemet til havmølleparken Galloper i et konsortium med VBMS, en hollandsk offshore entreprenør. For NKT Cables vil ordren have en værdi af 400 millioner kroner i standard metalpriser.
”Ordren på Galloper cementerer vores position som førende kabelleverandør til de store offshore vindmølleprojekter. Vi oplever generelt høj aktivitet i offshore-markedet, som også er et af NKT Cables’ strategiske fokusområder”, siger NKT Cables CEO Michael Hedegaard Lyng.
Ordren omfatter levering af 94 kilometer 132 kV højspændingssøkabler og første fase vil blive leveret til installation i slutningen af 2016. Den anden og sidste fase vil blive leveret til installation i 2017.
Galloper havmølleparken vil få en kapacitet på 336 MW og placeres ved Themsens udmunding cirka 27 km ud for kysten ved Suffolk, England. Siemens skal levere de 56 SWT-6.0-154 møller til projektet, der
ventes at være fuldt driftsklar i marts 2018.
Kilde: NKT Cables