Nemmere afsløring af ulovlig import
Svenske Havs- och vattenmyndigheten har foreslået et nyt og mere moderne system for registrering af fangster fra lande uden for EU.
I 2010 indførte EU krav om fangstattester for import af vildtfangede fisk og fiskerivarer fra lande udenfor EU. Kravet er en del af EU-bestræbelser på at forsøge at forebygge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, også kendt som IUU-fiskeri.
Fangstattesten skal godkendes af det land, hvor fiskerfartøjet er registreret og man skal påvise at fangsten går ind under de love og regler som har til formål at skåne truede arter og områder. Certifikatet skal sendes til relevante myndigheder i det land, hvor fisken importeres.
“Hvis der er mangler i dokumentationen, kan vi tage beslutningen om at afslå import af produktet”, siger Bo Wallin fra Havs- och vattenmyndigheten.
Hidtil er fangstattester blevet sendt pr. e-mail. Det foreslås nu i stedet, at importører og toldklarerere selv skal være i stand til at registrere oplysninger i en database.
“Det giver os en enklere og mere effektiv forvaltning af data, hvilket er positivt for både os og importørerne. Vi er også bedre i stand til at opdage tilfælde af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri”, siger Bo Wallin .
De nye regler foreslås at blive indført den 1. november i Sverige.
Kilde: Havs och Vattenmyndigheten