Medier: Grundstødt på grund af Wi-Fi signal
Flere medier skriver nu, at den store bulkcarrier Wakashio gik på grund ud for Mauritius, fordi besætningen var i gang med at fejre fødselsdag, og havde brug for en Wi-Fi forbindelse. Derfor søgte skibet tæt ind til lysten - hvilket førte til grundstødningen.
Oplysningerne om årsagen til grundstødningen er angiveligt kommet frem, i forbindelse med den igangværende undersøgelse af årsagen til grundstødningen.
Besætningen består aft re indiske officerer og 16 filippinske søfolk.
Der er konstateret dybe revner i skroget, og op mod 1.000 tons brændstof er allerede løbet ud i det naturfølsomme farvand.
Der befandt sig oprindelig godt 4.000 tons brændstof om bord, men det er lykkedes ar pumpe de sidste 3.000 tons over i andre skibe.
Den 203.000 DWT store bulkcarrier sejlede i ballast da den gik på grund den 25. juli.