Maskinmestre godkender overenskomst
Maskinmestrenes Forenings bestyrelse har, på baggrund af resultatet af den vejledende urafstemning blandt medlemmerne, besluttet at tiltræde DIS og DAS overenskomsterne med Bilfærgernes Rederiforening.
Resultatet af den vejledende urafstemning blev et ”ja” med 59 pct. af de afgivne stemmer. 41 pct. stemte nej. Stemmeprocenten blev 28 pct.
Dermed bliver DIS og DAS overenskomsterne fornyet og vil være gældende for perioden 01. april 2012 til 01. april 2014.
Kilde: Maskinmestrenes Forening