Mærsk vil investere mere i olie
KORT NYT: Efter en periode med faldende olieproduktion, vil efterforskning af olie vil stå meget højt på A.P. Møller - Mærsks agenda de kommende år. Det siger topchefen, Nils Smedegaard Andersen til Morgenavisen Jyllands-Posten.
”Vi har været igennem en periode med faldende produktion, fordi vi ikke har investeret nok i efterforskning tilbage i tiden, hvor pengene blev taget fra olien og investeret i shipping. Det vil vi nu ændre, sådan at vi investerer, hvad der skal til i olien for at komme tilbage på 400.000 tønder i daglig produktion. Det kan ikke nås på fem år, men i løbet af en relativ kort periode”, siger Smedegaard Andersen
Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten