Maersk skib mistede containere i storm
Svendborg Maersk mistede fredag den 14. februar omkring klokken 17, ifølge Lloyds List, mellem 200 og 300 containere. Under en kraftig storm i nærheden af Cap Finistére ved Bretagne begyndte containerne at vælte over bord. Skibet var på vej fra Rotterdam mod Suezkanalen.
Der er ikke farlige materialer i de containere, skibet har tabt. Skibet advarede straks de franske myndigheder om de drivende containere. Myndighederne sendt advarslen videre til alle andre skibe i området. Mange flere containere på skibet skulle være blevet beskadiget.
Svendborg Mærsk befandt sig omkring 60 sømil fra Brest, da de første containere røg i havet. Bølgerne var op til otte meter højeog der blæste en vind på op til 46 meter pr. sekund, cirka 165 kilometer i timen.
Skibet er mandag gået i havn i Malaga for at omlade dele af lasten samt foretage mindre reparationer på skib og udstyr.
Kilde: ouest-france.fr