Mærsk får millioner af støttekroner
Det energiteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram, EUDP, har netop bevilget 286 millioner kr. til 28 nye projekter. Heraf har A.P. Møller Mærsk fået 40 millioner kroner til et energiteknologisk projekt.
Mærsk-projektet skal undersøge muligheden for at lave et produktions- og lagringsskib, der kan hente naturgas fra små felter op og omdanne det til flydende methanol. Skibet vil i givet fald kunne nyttiggøre de gasforekomster der er så små, at de ellers ville blive opgivet.
Budgettet er på 225 millioner koner, og heraf udgør støttebeløbet 40 millioner kroner.
det Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram EUDP fik 116 ansøgninger, der tilsammen søgte om ca. 950 millioner kroner. Især store projekter skulle søge i denne runde, og seks store ansøgninger med et samlet budget på 635 millioner kroner fik tilsammen 197 millioner kroner i støtte.
Kilde: Energistyrelsen
