Maersk Drillings overskud faldt
Maersk Drillings overskud i 2014 faldt med 50 millioner dollar fra 528 millioner i 2013 til 478 millioner dollar i 2014.Mange planlagte værftsophold samt opstart af nye rigge påvirkede resultatet negativt. Omsætningen steg til 2,1 milliarder dollar fra 2,0 milliarder i 2013.
Maersk Drilling venter vækst i 2015, da flere rigge er i arbejde og der er en god fremtidig kontraktdækning. Samtidig gennemføres et program, der skal give øget effektivitet samt omkostningsbesparelser.
De fem nye rigge, der kom til i løbet af 2014 gav øgede omkostninger.
Alle 21 Maersk-rigge og boreskibe var fuldt beskæftiget på kontrakter i 2014 og havde en op-time på 97 procent. Boreskibene havde kontrakter, der dækkede 96 procent af det optimale og en op-time på 96 procent.
De kontrakter, der foreløbig er indgået sikrer 80 procent beskæftigelse i 2015,
52 procent i 2016 og 30 procent i 2017.
Kilde: A.P. Møller-Mærsk