Maersk Drilling forlænger kontrakt
Brunei Shell Petroleum har tildelt Maersk Drilling en fireårig kontrakt på boreplatformen Maersk Completer ud for Brunei. Kontrakten træder i kraft først i december 2014 i direkte forlængelse af den nuværende kontrakt med Brunei Shell Petroleum. Kontrakten har mulighed for udvidelse i op til tre år.
”Vi er meget glade for at fortsætte vores samarbejde med Brunei Shell Petroleum i Brunei. Vi ser denne kontrakt som en anerkendelse af vores solide boreydelse og som en yderligere styrkelse af vores forhold til Brunei Shell Petroleum”, siger Claus V. Hemmingsen, CEO for Maersk Drilling og medlem af direktionen i AP Møller - Mærsk Gruppen.
Mens platformen har været i drift i Brunei Shell Petroleum har Maersk Completer vist en fremragende præstationsrekord, og er blevet tildelt prisen som Shell Jack Up of the Year i både 2012 og 2013.
Maersk Completer er en af to Baker Marine 375 ft jack-up rigge i Maersk Drillings flåde. Maersk Completer har været i drift i Brunei siden den blev leveret fra Jurong Shipyard i 2007. Siden november 2008 har Maersk Completer været i drift i Brunei Shell Petroleum.
Kilde: Maersk Drilling