Lauritzen bygger hotel- og servicefartøj
J. Lauritzen har sammen med sin partner i Axis Offshore, kapitalfonden HitecVision, kontraheret et semi-submersible hotel- og servicefartøj der opfylder de strenge krav til operation i Nordsøen. Enheden vil blive leveret i første kvartal 2015.
“Vi er meget tilfredse med at se den hurtige gennemførelse af første trin i den strategi, som Axis Offshore annoncerede i starten af juli 2012, da den nye ordre understøtter vort ønske om at udvikle vore investeringer i markedet for offshore hotel- og servicefartøjer”, siger Jan Kastrup-Nielsen, Chief Operating Officer, J. Lauritzen.
Ordren, der indeholder en option på yderligere to enheder, gældende i henholdsvis 12 måneder og 24 måneder, er gået til Cosco Qidong Offshore værftet i Kina. Lauritzen er godt kendt med værftet, der inden for de seneste 12 måneder har leveret to shuttletankskibe til rederiet.
“Gennem den hurtige reinvestering af provenuet fra etableringen af dette joint venture, fastholder J. Lauritzen et stærkt fokus på offshore hotel- og servicefartøjer på et tidspunkt hvor andre shipping markeder står overfor mange udfordringer”, siger Jan Kastrup-Nielsen.
Kilde: J. Lauritzen
Læs mere om ordren HER