Krydstogt-gigant taber 30 mia. på et kvartal
Verdens største krydstogtrederier bløder under den globale Covid-19 pandemi, hvor alle skibe ligger stille i stedet for at tjene milliarder hjem. Og det kostede i 2. kvartal verdens største krydstogtsgruppe Carnival et tab på 4,4 mia. dollar, svarende til knap 30 mia. kr.
Omsætningen i Carnival Corp. faldt fra 4,8 mia. dollar i 2. kvartal i fjor til blot 700 mio. dollar i år, hvilket sammen med nedskrivninger på solgte skibe førte til det gigantiske underskud på 4,4 mia. dollar. Renset for en gangs nedskrivningerne blev nettoptabet 2,4 mia. dollar, skriver Reuters.
Og der er fortsat ikke lys forude for Carnival eller de øvrige amerikanske krydstogtrederier, fordi pandemien fortsat hærger i USA. På den baggrund tør rederiet ikke komme med noget bud på forventningerne til året - ud over at de også regner med underskud i 2. halvår.
Carnival Corp ejer og driver ni forskellige krydstogtrederier med Carnival Cruise Line og Princess Cruises som de største. Gruppens samlede omsætning tegnede sig i 2018 for knap 40 pct. af omsætningen i alle verdens krydstogtrederier.
De øvrige rederier i gruppen er Costa Cruises, AIDA Cruises, Holland America Line, P&O Cruises, P&O Cruises Australia, Cunard Line og Seabourn Cruise Line.
Kilde: Reuters.