Slået op d. 15.09.2023
Kombinerede lodsaspiranter søges til Grønland og Danmark
Har du erfaring med sejlads i de Grønlandske/Arktiske farvande, og kunne du tænke dig at blive uddannet lods i Grønland og Danmark? Så er det måske dig, vi står og mangler.
DanPilot er en lodsvirksomhed i forandring og i vækst. Vi er kendt og anerkendt for at levere fagligt kompetente og effektive lodsninger, hvor kvalitet og sikkerhed er i højsædet. Disse vigtige konkurrenceparametre vil vi gerne fastholde og derfor søger vi kompetente lodsaspiranter, som kan bidrage til at fastholde det høje kvalitetsniveau, imødekomme den store efterspørgsmål og dermed sejladssikkerheden i de grønlandske og danske farvande.
Lidt om dig som person
Som kollega er du udadvendt, initiativrig og omstillingsparat og har en naturlig nysgerrighed for at lære nyt samt et højt fagligt niveau. Du skal trives i at omgås mennesker fra forskellige kulturer. Du sætter pris på at være en del af et professionelt miljø, hvor tonen er uformel. Vi lægger desuden vægt på personlige egenskaber som situationsfornemmelse, høj fleksibilitet og loyalitet. Endelig ser vi gerne, at du er i besiddelse af en robust personlighed med naturlig gennemslagskraft samt Master (STCW Re. II/2) certifikat og sejltid jf. bekendtgørelse 1824 om ”Udstedelse af lodscertifikater og lodsfritagelses bevis.”
Vi forventer, at du har
- Sønæringsbevis som skibsfører
- Har minimum to års erfaring som skibsfører eller overstyrmand
- Erfaring med manøvrering af små som store skibe
- Gerne 2 års erfaring med sejlads i Grønlandske/Arktiske farvande, eller anden relevant erfaring.
- Kan dokumentere tilstrækkeligt kendskab til elektroniske søkort (ECDIS)
- Gode kommunikationsevner
- Serviceminded
- Nysgerrighed på læring
- Dansk og engelsk på højt niveau i skrift og tale
- Godt kendskab til gængse IT-værktøjer
- Gyldigt kørekort
DanPilot gennemfører over 20.000 lodsninger om året fordelt på transit- og havnelodsninger, og har på nuværende tidspunkt ca. 200 lodser ansat.
Løn- og ansættelsesvilkår
Som kombineret DanPilot lods i både Danmark og Grønland har du 153 tilkaldevagter om året, hvor du står til rådighed. Heraf er 52 dage ud af de 153 dage i Grønland i perioden juni til september. Lodsningerne i Grønland er primært lodsning af krydstogtskibe, og kan maksimalt have varighed af 24 vagtdøgn i træk. Når du sejler som Lods i Danmark planlægges du med 5-7 vagtdøgn i træk. Du ansættes med tjenestested på sædvanlig bopæl.
Ansættelse sker på vilkår efter gældende overenskomst mellem Ledere Søfart/Danske Lodser og DanPilot.
DanPilot er en SOV og er derfor underlagt offentligretsligt grundlag.
Du sender din ansøgning, CV og nedenstående dokumentation elektronisk via linket i stillingsopslaget.
- Sønæringsbevis
- GMDSS bevis
- Sundhedsbevis (blå bog)
- ECDIS bevis
- ISPS bevis
I forbindelse med den endelige udvælgelse vil DanPilot gennemføre en personlighedsanalyse og en kognitiv analyse. Endeligt vil egnet kandidater blive bedt om at lave en test i DanPilots egen simulator i Esbjerg.
Skulle du tidligere have lagt en ansøgning i DanPilots jobbank bedes du alligevel uploade en.
Bemærk at vi løbende afholder ansættelsesrunder i hele perioden, og ansætter når vi har de rette kandidater.
Vi opfordrer alle uanset køn, alder, etnicitet mm. til at søge stillingen.