Kemi lækage stoppede arbejde i Zeebrugge
Et kemikalie lækkede fra en container ombord på det finske Ro-Ro M/S Mistral i havnen i Zeebrugge i Belgien, om eftermiddagen den 29. oktober. Brandvæsenet blev straks indsat. Ansatte i havnen blev evakueret som en sikkerhedsforanstaltning.
”Vi kan bekræfte, at en af containerne ombord på M/S Mistral lækkede et stof. Containeren blev straks fjernet fra skibet, og beredskabsfolk var til stede øjeblikkeligt. Indholdet af containeren blev pumpet over i en anden. Situationen blev løst sikkert og hurtigt”, sagde talsmand for havnen i Zeebrugge til World Maritime News.
Alle lastoperationer blev stoppet. Det er ikke klart endnu, hvilken slags kemikalier der blev lækket, eller hvor store mængder, der slap ud.
Mistral er bygget i 1999, ejes af Godby Shipping og er chartret til P & O Ferries. RoRo fartøjet er indsat i P & O's rute mellem Storbritannien og Belgien.
Redaktionen