Kalundborg mister krydstogtskibe
Kalundborg Havn bliver i 2014 kun anløbet af fem krydstogtskibe. Det er en voldsom nedgang i forhold til sæsonen i 2013, hvor der var 12 anløb. Det skyldes ifølge krydstogtkoordinator Liselotte Rørup, at Kalundborg er en mindre destination, der undertiden springes over.
De seneste år har krydstogtrederierne været presset økonomisk, da priserne på krydstogter er faldet samtidig med, at der bliver flere, der tager på krydstogt og skibene vokser i størrelse. Det har betydet, at man satser mest på de store og sikre destinationer og sejler udenom de mindre havne.
Nogle af Kalundborg Havns mest trofaste krydstogtkunder er de to britiske rederier Saga Cruises og Thomson Cruises, der bevarer Kalundborg som krydstogtdestination i 2014. Antallet af anløb bliver dog reduceret dog med færre anløb.
Foreningen Cruise Kalundborg arbejder på at andre rederier til at lægge vejen forbi byen. Blandt andet forsøger man at få fat i det tyske marked, hvilket ikke er lykkedes endnu.
Kilde: Nordvestnyt