Italien kræver lægeskib beslaglagt
De italienske myndigheder har beordret beslaglæggelse af et redningsskib med migranter. Myndighederne hævder, at 24 tons kasseret tøj kan have været inficeret med hiv, meningitis og tuberkulose.
”Hvis Aquarius skulle anløbe Italien, vil det straks blive tilbageholdt”, siger anklagemyndighederne. Anklagere fra Sicilien påstår, at affald var ulovligt mærket af besætningen som "specialaffald" i stedet for "giftigt affald".
IfølgeThe Guardian er de italienske anklagere bekymrede over en sejlads, det 1.812-gt standbyfartøj Aquarius Dignitus, foretog fra Libyen til Italien. Skibet drives af velgørenhedsorganisationerne Medicin Sans Frontieres (Læger uden grænser) og SOS Mediterranee.
Fartøjet er i øjeblikket i Marseille, Frankrig. I alt 24 personer er blevet afhørt i forbindelse ”transport og ulovlig håndtering af affald”, her iblandt kaptajn Evgenii Talanin. Læger uden Grænser har fået bøder på i alt 460.000 EUR.
Ifølge Læger uden Grænser er beskyldningerne helt ude af proportioner og ubegrundede, udelukkende med det formål yderligere at kriminalisere livreddende medicinsk-humanitære operationer til søs. Flere organisationer har kritiseret påstanden om, at tøj kan have været forurenet med hiv.
”Beklædning er kategorisk ikke og har aldrig udgjort en risiko for overførsel af hiv-smitte”, siger Deborah Gold, administrerende direktør for National AIDS Trust.
Redaktionen