Iran sender krigsskibe til USAs grænser
Højtstående iranske flådechefer annoncerede lørdag, at landet har sendt flere flåder af krigsskibe til grænserne for USA's søterritorium. Det sker efter amerikanernes optrapning af flådestyrker i Den Persiske Golf.
”Den iranske hærs flåder har allerede påbegyndt deres rejse mod Atlanterhavet via farvandet nær Sydafrika. Irans militære flåde nærmer USAs søgrænser, og dette skridt har en besked”, siger chefen for Irans nordlige flåde Admiral Afshin Rezayee Haddad.
I september 2012 gentog Irans flådechef kontreadmiral Habibollah Sayyari landets planer om at sejle ud for de amerikanske kyster for at imødegå den amerikanske tilstedeværelse i farvandene i Den Persiske Golf. Sayyari havde tidligere informeret om Teherans planer om at sende sine flådestyrker til Atlanterhavet for at indtage positioner langs de amerikanske søgrænser.
”Ligesom de arrogante kræfter, der er til stede i nærheden af vores maritime grænser, vil vi også have en stærk tilstedeværelse tæt på de amerikanske marine grænser”, sagde Sayyari dengang ifølge Fars News Agency.
Planen er en del af Irans svar på Washingtons styrkede flådetilstedeværelse i Den Persiske Golf.
Den amerikanske flådes 5. flåde har base i Bahrain, over for Iran i Den Persiske Golf, og USA har gennemført to store flådeøvelser i de sidste to år.
Den iranske flåde har udvidet sin tilstedeværelse i internationale farvande siden 2010 ved regelmæssigt at have skibe på plads i Det Indiske Ocean og Adenbugten for at iranske beskytte skibe mod de somaliske pirater, der opererer i området.
Kilde: Fars News Agency