Hver tredje værftsarbejder er forsvundet
På blot fem år er den samlede værftskapacitet i verden faldet med en tredjedel. Men faldet er alligevel ikke stort nok til at matche faldet i efterspørgslen, hedder det i en ny analyse fra det norske RS Platou
”Under de nuværende markedsvilkår, hvor værfterne er tvunget til at bygge under omkostningspris, er en væsentlig del af kapaciteten forsvundet”, skriver RS Platou.
Men selv om kapaciteten er faldet med en tredjedel, på grund af lukkede værfter eller reduktioner i antallet af værftsarbejdere, er faldet ikke stort nok.
”Den nuværende værftskapacitet på 35 mcgt er fortsat for stor, set i forhold til den forventede efterspørgsel i de kommende år”, hedder det videre.
Leveringen af nye skibe blev mere end fordoblet fra 18 mcgt i 2002 til 44 mcgt i 2011. I samme periode blev værftsproduktionen i KIna 13-doblet.
Kilde: RS Platou
