DanPilot

Slået op d. 30.05.2024

HSEQ Manager søges til DanPilot

Motiveres du af at sikre overholdelse af gældende lovgivning indenfor kvalitet, sundhed, sikkerhed og miljø, og motiveres du af at samarbejde tværfagligt og sikre at processer og procedurer overholdes, så er du måske DanPilots nye HSEQ Manager.

Stilling
HSEQ Manager
Ansættelsesforhold
Fuldtid
Område
Syddanmark
Arbejdssted
Østre Havnevej 2, Svendborg/Hovedkontor
Kontaktmail
bro@danpilot.dk
Telefonnummer
+45 2145 0008
Ansøgningsfrist
18.06.2024
Tiltrædelsesdato
Snarest muligt

Som et led i en organisatorisk omstrukturering oprettes en ny stilling i DanPilot som HSEQ Manager. Stillingen er organisatorisk placeret med reference til Driftschefen, som også varetager bådførerdriften og det tekniske vedligehold. Du bliver derfor centralt placeret i organisationen, og vil skulle arbejde bredt med mange interessenter.  

Hovedområder for den kommende HSEQ i DanPilot

ISO9001
Som den daglige tovholder vil du sikre kvalitetsledelse på tværs af DanPilot. Du vil opretholde og forbedre vores kvalitetsstyringssystem og sikre, at alle processer overholder ISO9001-standarderne. Samtidigt løbende vurdere om DanPilot vil have gavn af ISO-certificering på yderligere områder. Facilitere interne og eksterne audits.

Arbejdspladsvurdering (APV) og arbejdsmiljø
Du vil være ansvarlig for vedligeholdelse og opdateringer af APV i samarbejde med de lokale AMR-repræsentanter. Dette indebærer identifikation af tiltag samt afhjælpning af arbejdsmiljømæssige risici for at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø for alle DanPilots faggrupper.

Emergency plan
Du vil have ansvaret for at udvikle og vedligeholde nødsituation planer på tværs af DanPilots lokationer og drift. Dette inkluderer træning af medarbejdere i nødprocedurer og at sikre, at vi er godt forberedte på enhver nødsituation.

Skader/Ulykker/Hændelser
Ved skader, ulykker eller hændelser vil du være ansvarlig for at foretage en grundig undersøgelse (root cause analysis) og hvis evt. SOP ikke har virket efter hensigten, skal dette korrigeres. Efterfølgende vil du rapportere til SU og AMU-udvalgene samt facilitere vidensdeling på tværs af organisationen.
Du vil også håndtere den administrative behandling af eventuelle arbejdsskader.

Standard Operating Procedures (SOP)
Du skal sikre udvikling, vedligeholdelse og opdateringer af vores SOP'er. Det er vigtigt, at SOP'er er opdaterede og relevante, og at de effektivt kommunikeres og anvendes af alle medarbejdere.

Regler fra arbejdstilsynet og søfartsstyrelsen
Du skal have en naturlig interesse og viden om regler fra henholdsvis Arbejdstilsynet og Søfartsstyrelsen, så vi sikrer, at vores praksis er i overensstemmelse med gældende love og regulativer.

ESG (Environmental, Social, Governance)
ESG er et essentielt element i rollen som HSEQ i DanPilot. Dette indebærer arbejde med både vores fremtidige indsats for den grønne omstilling og klimaregnskab til ESG-Rapport, som på sigt skal udvides til at indeholde scope 3. 

Din profil
Idet stillingen er nyoprettet, vil du have en unik mulighed for at præge den. Vi søger en nysgerrig, engageret og proaktiv person, der brænder for kvalitet, arbejdsmiljø og sikkerhed.

Vi forventer du

  • har bredt kendskab til ISO-standarderne, specielt ISO9001 og ISO14001
  • har erfaring med HSEQ arbejde fra lignende stilling
  • er vant til at arbejde metodisk og procesorienteret
  • er detaljeret med stærke analytiske evner
  • har indblik og forståelse for den maritime verden, da det vil være en fordel
  • har bopæl indenfor rimelig afstand fra Svendborg. Der må forventes rejseaktivitet rundt til vores lodsstationer i landet.

Vi tilbyder
En spændende og udfordrende stilling med stor indflydelse på hele DanPilot.
Gode personlige udviklingsmuligheder og et dynamisk arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kolleger. Aktiv og velfungerende personaleforening.
Lønpakke efter kvalifikationer. Forventet tiltrædelse 1. september 2024.

Ansøgning
Dine tanker og idéer er vigtige, så skriv gerne en motiveret ansøgning, hvor du beskriver, hvordan du kan bidrage til DanPilot og vores HSEQ-indsats. 

Forventet opstart 1. september, gerne tidligere. 

I tilfælde af spørgsmål, bedes du sende en mail til Driftschef Bjarne Rosenkvist med dine kontaktinformationer. Bjarne vil herefter vende tilbage til dig. 

Bemærk at vi afholder samtaler løbende i processen.

Jobmarked

Se alle

Bliv opdateret med maritimedanmark.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra den maritime branche. Vi leverer nyhedsoverblikket og fagligheden, gode jobtilbud og faglige events. Hver dag,