HMM når kapacitet på 100 mio. TEU i 2022
Sydkoreas containerrederi Hyundai Merchant Marine (HMM) har fremlagt en ambitiøs ekspansionsplan. Ifølge CEO C.K. Yoo er HMMs mål at øge kapaciteten til 100 millioner TEU og nå 10 milliarder dollar i årlig omsætning i 2022 samt samle medarbejdere i hovedkvarteret i Seoul.
”HMM vil gøre sit yderste for at forbedre produktiviteten ved at forbinde Block Chain og IoT-teknologien til vores tjenester for at øge kundetilfredsheden. Vi er nødt til at omdanne HMM til et it-venligt selskab for at opfylde vores vision om smart shipping”, sagde C.K. Yoo ved præsentationen af planerne.
HMM bestilte for nylig tolv containerskibe på 23.000 TEU og otte på 15.000 TEU. De miljøvenlige mega-fartøjer er forberedelse til IMOs svovlforskrifter fra 2022 og skal sikre konkurrenceevnen gennem stordriftsfordele. De nybestilte fartøjer forventes leveret fra 2020 i hurtig rækkefølge.
HMM planlægger desuden at afslutte erhvervelsen af aktier i Hyundai Pusan New Port (HPNT) inden udgangen af dette år.
Redaktionen