Hapag-Lloyd fik underskud i 1. kvartal
Det tysk-chilenske rederi Hapag-Lloyd kom ud af årets første kvartal med et underskud på 42,8 millioner euro, mod et overskud på 128,2 millioner kroner i 1. kvartal sidste år. På trods af underskuddet er ledelsen ”i betragtning af det vanskelige marked” tilfreds med resultatet.
Driftsresultatet viste et overskud på 4,8 millioner euro, hvilket dog er langt lavere end overskuddet på 174,3 millioner euro i 1. kvartal 2015.
Hapag-Lloyd er med i den nye The Alliance, der ud over Hapag-Lloyd tæller MOL, NYK, Hanjin, K Line og Yang Ming. Derud over er Hapag-Lloyd inde i forhandlinger om en fusion med UASC. Hapag-Lloyds ledelse bekræftede i forbindelse med fremlæggelsen af kvartalsregnskabet at fusionsforhandlingerne fortsætter, men ønskede ikke at kommentere på hvordan forhandlingerne forløber.
Hapag-Lloyd kom ud af 2015 levere med et nettooverskud på 113,9 millioner EUR. Det var første gang siden 2010 at rederiet ikke gav underskud.
Kilde: Tradewinds