Grundstødte Rapallo har fået selskab
Det græske fragtskib Rapallo, der torsdag klokken 14.57sejlede på grund omkring fem sømil øst for Anholt, sidder godt fast på grunden. Skibet har nu fået selskab af miljøfartøjet Mette Miljø og slæbebåden Svitzer Trym. Skibet har forsøgt at komme fri ved egen kraft uden held.
Slæbebåden Svitzer Trym nåede torsdag omkring klokken 15.30 frem til det grundstødte skib. Mette Miljø var fremme omkring klokken 20. Skibet afløste det mindre overvågningsfartøj Mickey A, der i første omgang var sta til at overvåge området for udslip.
Skibet var på vej fra Ventspils i Letland til Algeciras i Spanien med en last af kul. Det satte på trods af IMOs lodsanbefalinger lodsen af i Grenå et par timer før det gik på grund omkring fem sømil øst for Anholt.
Rapallo, på 75.123 DWT, sejler under Maltas flag. Det opereres af det græske selskab TMS Bulkers ldt.
Redaktionen