Gastankskib ramt af eksplosionsbrand
Det japansk ejede LPG-tanksib Golden Crux No 18 blev søndag ramt af en eksplosionsagtig brand. To søfolk frygtes at være omkommet i flammerne, mens 12 besætningsmedlemmer blev reddet.
Det var efter alt at dømme en eksplosion i maskinrummet der udløste den voldsomme brand om bord på den af Daiichi Tanker's ejede gastanker Golden Crux No 18.
Skibet befandt sig ud for den kinesiske kyst da ulykken indtraf, og kinesiske redningsmyndigheder samlede efterfølgende besætningen - der havde forladt skibet i redningsflåder - op fra havet.
Skibet ligger nu for anker ud for kysten, men det vides ikke hvilken tilstand skibet befinder sig i, og om ilden nu er slukket helt.
De to forsvundne besætningsmedlemmer kommer begge fra filippinerne.
Kilde: Tradewinds