Gamle færger får nyt liv i Middelhavet
Udtjente ro-pax færger sættes i drift efter lang tids oplægning og renoveres på grund af mangel på passende tonnage på markedet for brugte skibe i Middelhavet. Over et dusin færger, der tidligere var udset til ophugning, har fundet købere i det østlige Middelhavsområde det seneste år.
De fleste af disse skibe er bygget i 1970'erne, nogle endda helt tilbage i 1960'erne. Næsten alle er erhvervet af græske interesser og har krævet betydelige renoveringer for at komme tilbage i service efter lang tids oplægning.
Siden 1980,erne har Middelhavets færgeindustri hentet færger fra Japan, hvor ejere og færgeoperatører regelmæssigt udskiftede deres færger med nybygninger, når de var 10 år gamle. Middelhavsmarkedet havde derfor have en stabil mulighed for at købe moderne skibe til fornuftige priser.
Denne tilgang af tonnage er nu tørret ud efter ændringer i den japanske færgeindustri og fjernelsen af mange incitamenter for at holde flåden moderne. Japanske færgeoperatører beholder i dag fast på deres tonnage i meget længere tid.
De få moderne færger, der kommer på markedet, bliver hurtigt opsnappet af kinesiske operatører, der har stor vækst og råd til at betale højere priser, da de ikke er forpligtet til at genopbygge skibene til standarder, der gør dem anvendelige i europæisk færgetrafik.
En lignende situation forekommer i Nordeuropa, som tidligere var det næst største kildemarked for brugte skibe. Færgeoperatører giver nu ældre skibe livsforlængelse, snarere end at sælge dem. Det skyldes dels økonomiske forhold samt overvejelser om bestilling af LNG-drevne skibe.
De seneste købere af ældre færger er små, privatejede virksomheder, der mangler de økonomiske ressourcer til at købe eller bygge nye skibe. Mange af disse skibe skal operere i sekundær, sæsonmæssig sejlads, som mellem Italien og Albanien, hvor konkurrencen er hård og fortjenesten lille.
Flere udtjente danske færger er også endt hos rederier i Middelhavet. Se et eksempel HER
Kilde: TradeWinds
Tidligere Scandlines og DSB-færge Prins Joachim