Forslag om fælles miljøovervågning
Det danske søværn har fire miljøskibe, som falder for aldersgrænsen på 35 år i 2015. Inden de to miljøskibe i Frederikshavn bliver skiftet ud, kan det betale sig at se på et muligt samarbejde med vores nabolande for at forhindre eller mindske miljøkatastrofer til havs.
”Vi skal beskytte vores nærmiljø og vores hav, og derfor kan vi se på, hvordan andre lande har gjort.
De står i nøjagtigt samme situation, når ulykken sker”, siger Bjarne Laustsen, der er Socialdemokraternes forsvarsordfører.
Miljøskibene har været kritiseret for at være for langsomme og for dårlige udrustede til at opsamle olie op og opbevare det. De kan ikke lukkes tæt og er ikke godkendt til at opsamling af kemikalier. Man overvejer lige nu, om der skal købes nye skibe for op imod en milliard, eller om opgaven kan og skal privatiseres.
Bjarne Laustsen foreslår at man tager på inspirationsture i andre Østersølande som for eksempel Sverige og Tyskland. Han mener også, at det danske beredskab kan blive bedre, hvis man kan indgå samarbejde.
I Sverige har man samlet opgaverne ommiljøandsats på havet hos Kustbevakningen, og de svenske fartøjer er udstyret, så de kan noget af det, som de ældre danske skibe ikke er i stand til.
”De sejler ikke bare med olie, de samler kemikalier op, og de skal være eksplosionssikrede”, siger Bjarne Laustsen.
Ingeniørfirmaet Cowi har sammenlignet Østersølandenes miljøskibe og er kommet frem til, at de danske skibe er dårligst til at suge olie op af vandet. Samtidig betyder øget skibstrafik, at risikoen for et uheld er større end tidligere.
Kilde: dr.dk/P4/Nord