Flere containere over Atlanten
Antallet af containere der fragtes fra Europa til Nordamerika er ifølge nye tal for 2. kvartal fra Container Trades Statistics steget med 3,3 procent målt på årsbasis. Den modsatte vej er antallet steget med 2 procent.
I faktiske tal blev der sendt 918.100 TEU fra Europa til Nordamerika, mens der røg 691.800 TEU den anden vej i 2. kvartal.
Men priserne er ikke fulgt med efterspørgslen. CTS Price Index’et for transport mellem Europa og Nordamerika lå på 90 ved starten af året, og det gjorde det fortsat ved udgangen af juni måned.
Den anden vej lå indekset på 95 ved starten af året, og også her lå indekset på præcist samme niveau ved udgangen af juni måned.
Flådens udnyttelsesgrad i retning mod Nordamerika ventes i 3. kvartal at komme til at ligge på 94 procent, og 88 procent i 4. kvartal. Mod Europa ventes de til svarende tal at blive på hhv. 71 og 69 procent.
Kilde: Supplychain