Flere CMA CGM-anløb i Salalah
Salalah Havn i Oman, der drives af APM Terminals og er en af de største arabiske havne, får to ekstra ugentlige anløb af franske CMA-CGM, der starter to nye services op, nemlig Noura Express og EPIC-service. Salalah Havn er i gang med en større udvidelse.
Noura Express-servicen drives med fire skibe på op til 2.755 TEU og forbinder havnene i Jebel Ali og Khor al Fakkan i De Forenede Arabiske Emirater, Mombasa i Kenya, Mogadishu i Somalia samt Salalah. I Salalah er der mulighed for transshipment til CMA CGM’s EPIC-service, som forbinder havne i Sydasien, den persiske Golf, Rødehavet, Middelhavet og Nordeuropa. EPIC-servicen drives med otte skibe på op til 9.400 TEU.
Havnen i Salalah, der ejes af 30 procent af APM Terminals og er en del af APM Terminals’ globale netværk, er i gang med en udvidelse, der vil fordoble kajlængden og øge tørlastkapaciteten til 20 millioner ton årligt. Desuden vil kapaciteten inden for flydende bulk blive øget til seks millioner ton årligt. Salalah Havn håndterede 3,03 millioner TEU i 2014 samt 7,9 millioner ton bulk-gods.
Der er desuden planer om at investere 15 milliarder dollar i infrastruktur i Salalah frihandelszonen indtil 2028 for at skabe et større shipping- og handelscenter i regionen, og der er også planer om endnu en udvidelse af havnen med tre nye containerkajer.
Kilde: APM Terminals